Historien om Fjaltring & Trans

Dybeå 1943

Den 5. Marts 1943 ansøgte Arthur Immanuel Christensen, Dybå i Fjaltring, om flytningshjælp til sit hus. Han skrev.

Til Ministeriet for Landbrug og Fiskeri.

Grunden til, at jeg søger Hjælp til at faa Huset flyttet er, at jeg føler mig stærkt truet af Havet, som bortskærer store Stykker af Skrænten. Under Stormen den 12-13 Februar i Aar, tog Havet saa meget af Skrænten, at der nu kun er ca. 30 Meter til Huset. Dersom Havet tager lige saa meget en Gang til, som under sidste Storm, er der Fare for, at Huset vælter. Naar der stormer og Havet slaar mod Skrænten, saa sprøjter Vandet op paa Huset, og naar det blæser, saa fyger Sandet ind under Tagstenene, Vinduer og Døre til stor Gene for Madvarer og lignende. Jeg ansøger hermed om at faa bevilget Dækning af Omkostningerne ved Flytningen næst efter Kreditforeningen.

Jeg beder høfligst den ærede Minister fremme Sagen saa hurtig som mulig, da jeg under disse Forhold som er her jo ikke ved hvor længe vi har Tag over Hovedet.

Med Agtelse Arthur Immanuel Christensen.

Dybaa, Fjaltring pr. Ramme.

Et kort i Kystdirektoratets arkiv viser, at skrænten ud for huset var flyttet omkring 50 meter tilbage i tidsrummet fra 1938 til 1943. Det var virkningen af den på det tidspunkt sydligste høfde, høfde K, som blev bygget syd for Trans Kirke 1937.

Dybeå 1960

Problemerne ved Dybe Å’s munding fortsatte, indtil der blev bygget høfder i årene 1959-1961 ( L, M, O og P (altså fra Kattehøje i Trans til Kjeldbjerg i Fjaltring). 

En af dem, der havde måttet flytte flere gange, var Laurits Jensen. 

I oktober 1960 kom han endda i avisen, nemlig i Lemvig Folkeblad.
Han var en ældre mand med gråt skæg, iført fiskerbusseronnne og sort kasket, kan man se på billederne i avisen, og hans kone har forklæde på og tørklæde om håret og om halsen.

Laurits Jensen fortalte:

Jeg kan huske, at Trans Kirke laa langt fra havet – der var en hel agers længde mod vest til havklitterne.

Der laa flere ejendomme syd for Trans Kirke. Jeg købte en af disse med nogle tønder land til, den laa derude, hvor nu havets bølger bryder, vel ca. 400 meter ude [det kan nu ikke passe]. Men havet aad sig ind og tog min jord og til sidst ogsaa bygningerne. Det samme gjaldt de andre ejendomme syd for Trans Kirke.

Jeg købte saa en anden ejendom, der laa længere inde i Dybaadalen. Der var nogle tønder land til – og jord ud mod vest fra huset.

En nat, da havet var særlig uroligt, vaagnede vi ved, at havvandet piskede ind i soveværelset, det var i vestgavlen. Havet havde efterhaanden ædt sig ind til huset, saa der kun var faa meter til den stejle havskrænt. Et nyt jordskred havde bevirket, at vestgavlen var skrevet i havet. Vi fik i den kommende tid travlt med at redde – hvad reddes kunne: Mursten og træ (tagspær, vinduer og døre) blev bragt længere op i Dybaadalen, hvor vi byggede det hus, vi nu bor i. Naboer i Trans og Fjaltring var flinke til at hjælpe os.

Artiklens forfatter, Niels Mølgaard, undrede sig over, at man havde bygget høfder ned til Trans Kirke og derefter igen ud for Fjaltring, men sprunget over stykket ved Dybeå.

Kilde: Ellen Damgaard
Tidligere leder på Lemvig Museum

1959 - 62 blev der så endelig bygget fire høfder høfder fra Trans til Dybå.

De fik betegnelsen L M O P. Den sydligste høfde Q ved Fjaltring strand er oprindelig fra 1934.

Da man i 1952 opgav det yderste havdige ved Mærsk Kro, i dag et godt stykke vest for Kulturcenter Tuskær, byggede man et nyt længere inde mod øst. 

Samtidig opgav man at vedligeholde høfdegrupperne I-V (ud for Mærskdiget) og R-U (ud for Kirkegård og Ruby i Fjaltring). Herefter blev høfde Høfde Q i Fjaltring den sydligste og er det stadig.