Strandret
har fra gammel tid været en kompliceret sag. Herom vidner biskop
Brorsons formaning til de fremmødte Harboøre-folk ved en visitats i
Engbjerg kirke i 1743.
Brorson talte bl.a. om ”uretfærdigheder ved strandsiden”, så der blev en stor ”bevægelse af suk og gråd i menigheden”.
Det var Baroniet Rysensten der havde strandretten, og her var ansat en tilsynsførende, eller strandridder som man kaldte det. Omkr. 1750 udsendte han et skrift, hvor han udtrykker behov for, at der ved stranden bliver opstillet ”en stor tavle højt op i vejret, som en hver mand kan se” med følgende påskrift:
ALDELES SOM I VIL, AT MENNESKENE SKAL GØRE EDER, SÅ GØRER I OG DEM;
THI SÅDAN ER LOVEN OG PROFETERNE, SIGER KRISTUS
Skiltet skulle appellere til strandranernes samvittighed. Men om skiltet nogen sinde blev opsat er tvivlsomt.
Baroniet Rysensten blev opløst i 1798 og ved denne lejlighed blev strandretten sat på auktion.
Den
blev solgt til en mand ved navn Falkenberg. Han var noget af en
lykkeridder der ikke betalte hver sit og i det hele taget bedrog hvor
han kunne komme af stede med det. Han havde strandretten fra 1807 til
1822, hvor han langt om længe idømmes en fængselsstraf.
Hele historien om Falkenberg har Anders V. Langer, Lemvig, skrevet om i
I 1822 stilles strandretten på auktion og købes, ved mellemmænd, for 5775 rbd. sølv for ”den kongelige kassers regning”.
Siden har Rysenstens nordre forstrand tilhørt staten, bestyret af herredsfogeden i Lemvig, så længe en sådan institution fandtes. I dag er det underlagt politikredsen.
Stranden blev ved den lejlighed opdelt i strandleen, hver leen har sin strandfoged, som opsamler i land dreven gods af værdi, der bliver solgt på den årlige strandingsauktion.
Strandfogederne ved Rysenstens nordre forstrand er her fotograferet ved det årlige besøg hos dommerfuldmægtig Schiøttz-Christensen. De var der for at hente deres ”tredje part”, strandfogedernes andel af provenuet fra den overståede strandingsauktion.
Stående midt i billedet ses Schiøttz-Christensen. Nr. 3 i midterste række fra venstre er Peder Madsen Dalgaard fra Nr. Bjerg i Fjaltring