Strandings historier

Mange af strandingerne er skildret i erindringer. Flere vil efterhånden komme til efterhånden som vi finder dem i bøger og arkiver.


"BERTIE” strandet ved Trans Kirke 1900

Barkskibet ”Bertie” af Christianssand på rejse fra Dieppe til Sundsvall i ballast.
Den 20. september 1900 kl. 22 telefonerede den udsendte vagt fra Trans, at der sås blus fra et skib tæt under land.  Da skibet formentlig ville strande, blev redningsmandskabet tilsagt.  Skibet stod på inderste revle ca. 100 alen fra land, men de to første raketter lagde linen så højt på sejlene, at mandskabet ikke vovede at gå så højt til vejrs. Læs hele historien

Barken ”Timaru” strandet ved Fjaltring 1907

Den 22. februar 1907 skriver den dengang 11-årige Gustav Jensen (Brun):

Vi havde netop fået fri i skolen til middag, da vi hørte folk tale om, at et skib var at se et stykke fra land.  Man formodede, at skibet ville gå ind til kysten, da stormen havde raset flere dage i forvejen, så skibet sandsynligvis var havareret. Læs hele historien

”EDMOND GUSTAVE” strandet ved Fjaltring 1912

 Dampskibet ”Edmond Gustave” af Marseille, 1713 registertons, på rejse fra hjemstedet til Stettin med mineralgødning og oliekager.  Strandingen skete på grund af regntykning og uventet strømsætning. Læs hele historien

”ANNY” strandet ved Fjaltring 1916

Jernskonnerten ”Anny” af Terneuzen, 153 nettotons drægtigt, ført af kaptajn Jan Küipers, på rejse fra Christiania til West Hartlepool med props (træstolper til understøtning af minegange). Årsagen til strandingen var pålandsvind. Læs hele historien

M/S ”Eminence” af Rochester strandede ved Fjaltring 1953

Redningsbåden var sidste gang i brug 19. september 1953, da M/S ”Eminence” af Rochester strandede i tæt tåge.  Efter ½ døgn kom ”Eminence” dog fri ved højvande. Læs hele historien

Norsk hvalfangerbåd strandet i 1966 ved Dybå i Fjaltring.

Nogle dage før jul  i 1966 var en bugserbåd på vej fra Norge til Holland med to rustne hvalfangerskibe, som var solgt til ophugning. Det blev så stærk storm, at trossen sprang, og en af bådene strandede ved Vejlby og den anden ved Dybå.  Bugserbåden havde forsøgt at få bådene fast igen, men måtte opgive. Båden ved Dybå stod så langt inde på stranden, at man kunne gå rundt om den, hvis man havde støvler på.  Læs hele historien

Den norske fjordbåd ”Ravik”s stranding og forlis ved høfde Q i 1972.

Finn Ruby beretter følgende om ”Ravik”s stranding:

En sommerdag i august betragtede jeg i kikkert et skib tæt ved kysten.  Først troede jeg, at det var et undersøgelsesskib, der tog vandprøver, men pludselig satte de en båd i vandet.  Vejret var dårligt med NV kuling og en del brænding, og det var derfor slet ikke vejr til at sætte en båd i land. Læs hele historien


© Fjaltring Trans Lokalarkiv