Strandings historier

Norsk hvalfangerbåd strandet i 1966 ved Dybå i Fjaltring.

Nogle dage før jul  i 1966 var en bugserbåd på vej fra Norge til Holland med to rustne hvalfangerskibe, som var solgt til ophugning. Det blev så stærk storm, at trossen sprang, og en af bådene strandede ved Vejlby og den anden ved Dybå.  Bugserbåden havde forsøgt at få bådene fast igen, men måtte opgive. Båden ved Dybå stod så langt inde på stranden, at man kunne gå rundt om den, hvis man havde støvler på.  

Der var mange besøgende, ligesom der var ved andre strandinger, men her var der også besøg om natten, da der blev stjålet alt, hvad der kunne bæres derfra.  Det var dog en gåde, hvordan tyvene kunne komme usete ombord, da der var vagt ved skibet hele døgnet rundt.  Måske sov vagterne i klitten, for tyverierne blev aldrig opklaret.  


Hvalfangerbådene blev senere hugget op på stranden.

   

     

Teksten er fra udstillingen i den nedlagte redningsstation Tuskjær.

 


Fjaltring Trans Lokalarkiv www.fjaltringtranshistorie.dk