Bjergelaug

Sideløbende med redningsvæsenet havde man et såkaldt ”bjærgelaug”, hvis opgave det var at vogte og bjærge ilanddrevet gods og vragdele, indtil realisation eller salg kunne finde sted.

Bjærgelaugene var oprettet i henhold til strandingsloven, og der var stadfæstet en særlig vedtægt for dem.  Her gengives nogle uddrag af denne normalvedtægt:

 

”I bjærgelauget kan kun optages enhver i distriktet bosat, uberygtet og arbejdsdygtig mand, der har så meget kendskab til søvæsen, at han må anses egnet til bjærger. Når en mand opfylder disse betingelser, kan optagelse ikke nægtes ham.

Enhver, der optages i lauget, underskriver en erklæring til bjærgelaugets protokol om, at han underkaster sig de i vedtægten givne regler, derunder navnlig fuldmagt til forbjærgerne om at optræde på laugets vegne.  Enken efter et afdød medlem har ret til at forblive deltager i lauget, når hun for sig stiller en mand med de fornødne kvalifikationer.

Som ledere af bjærgelauget vælger dette blandt de mandlige medlemmer 2 forbjærgere, hvoraf den i enkelte tilfælde fungerende har fuldmagt til at optræde på laugets vegne.

Forbjærgernes pligter ere:  at møde uopholdelig ved enhver indtræffende stranding i det distrikt, hvorfor han er valgt, stadig at være til stede under bjærgningen og drage omsorg for, at denne på bedste og hensigtsmæssigste måde fremmes.

Medlemmernes pligter ere under ethvert bjærgningsforetagende at møde efter forbjærgernes tilsigelse på det sted og på den tid, det er forlangt, hvad enten det er helligdag eller søgnedag, at udføre det arbejde, som forbjærgerne pålægger dem, og vise disse ubetinget lydighed under arbejdet.

Bjærgelauget har såvel ret som pligt til at besørge al bjærgning af skib og dertil hørende ladning, som ved bistand, der ydes fra land, finder sted i distriktet, dog at det er en skipper, hvis skib er kommen på grund, tilladt at benytte enhver tilstedekommende hjælp til at bringe skibet flot. Bjærgelaugets forannævnte ret og pligt omfatter også hjælp, der behøves fra land til at bjærge fra søen.”

En skipper kunne således forlange bjærgelaugets mandskab om bord til  f.eks. at kaste last over bord for at lette skibet, hvilket bl.a. var tilfældet ved ”Edmond Gustave”s stranding i 1912. 

Teksten er fra udstillingen i den nedlagte redningsstation Tuskjær