I 2000 fortalte Jack Jensen, Løkke Jespersen og Arne
Sønderby følgende om redningsmandskabets arbejde og betingelser som de har oplevet det i deres tid..
Den
23. december 1928 strandede dampskibet ”Garu” af Grimsby, og det var
sidste gang, at redningsmateriellet kom i anvendelse. Der reddedes 9
mand ved hjælp af raketapparat.
I 1950 strandede kutter ”Joan
Ingolf” af Lemvig, men besætningen på fire mand kunne springe i land.
Senere samme år strandede M/S ”Confid” af Rotterdam og i 1953 M/S
”Eminence” af Rochester, men begge skibe kom fri ved højvande.
Der blev holdt redningsøvelse hvert kvartal, hvor man trak redningsbåden af hus og gik til havs i høj sø, og der blev affyret raketter med redningsstol. Var der nye folk med, skete det, at de på grund af manglende erfaring faldt over bord.
Så vidt vides kontaktede Farvandsvæsenets kontaktmand opsynsmanden ved stærk storm.
Redningsmandskabet blev så sat på strandvagt i tre skift fra kl. 17 til næste dags morgen kl. 8. Ved hård storm gik man to og to sammen.
Man skulle gå fra Tuskrær i Fjaltring ca. 5½ km mod syd, hvor man mødte strandvagten fra Thorsminde. Her var lille skur med telefon, hvor man skulle ringe til opsynsmanden.
Den anden rute gik nord på fra Tuskjær og 5 ½ km nord på til Trans, hvor man mødte strandvagten fra Ferring.
Så man skib i søen, satte man i strandkanten et såkaldt strandlys: en aflang stok med lys, for således at fortælle skibet, hvor strandkanten var. Strandvagter sluttede først i 70-erne.
Langs kysten fandtes faresignalstationer, som blev drevet af redningsvæsenet.
På grund af kystnedbrydningen er masten i Fjaltring flyttet tre gange. Første gang i 1928, dernæst i 1945 og sidst i 1957.
1 ballon i masten betød ”brådsøerne tiltagende”
2 balloner betød ”redningsbåden underrettet”
3 balloner betød ”ingen besejling af revlerne”
For de søfarende var denne signaltjeneste af stor vigtighed, da brådsøernes højde og voldsomhed over revlerne, - kun kan bedømmes fra land; fra søsiden viser de kun en jævn stigning; men bråddet vender altid ind mod land.
Aflønningen for at være med på redningsholdet var 1,- kr. pr. dag i rådighedspenge. For en redningsøvelse fik man 5,- kr., og for en strandvagtstur 15,- kr. Bådføreren fik nogle få kroner mere i rådighedsbeløb. De tre nulevende tidligere redningsfolk får hver en månedlig pension på et beløb fra ca. kr. 700.- til ca. kr. 1000.-, alt efter anciennitet.
Det var en ære at blive medlem af redningsholdet. Medlemskabet kunne gå i arv til en søn, men ikke ubetinget, da vedkommende skulle egne sig til at være på søen.