Historien om Fjaltring & Trans

Sønder Vester Lisby

S V Lisby lå ca. 50 m. fra Lisbyhus, og ville i dag have haft adressen Lisbyvej 22.
Det var en gammel firlænget stråtækt gård, som brændte ned på en ½ time den 25. juni i 1944.

Jeg husker, at det var en søndag eftermiddag. Alle vi børn var på udflugt til Rysensten, og far var i marken for at hente køerne, da han syntes, der kom ualmindelig meget røg op fra gården, men troede det var mor, der havde tændt op i komfuret for at lave aftensmad.
Men det viste sig jo hurtigt, at det var gården, der brændte.
Alt indbo blev reddet ud.
Dyrene kom også ud; men der var nogle grise, der løb ind igen, hvorefter de tyske soldater, der var kommet til stede, skød dem.
Nu var vi jo hjemløse; men blev indkvarteret hos bedstemor i Det Hvide Hus (Lisbyvej 9), indtil vi kunne flytte ind i den nye gård.

Fra gammel tid var der fire Lisbygårde, hvoraf de tre lå tæt på Lisbyvej, den fjerde lå over for, hvor købmanden er i dag.
Som det var almindeligt i de gamle landsbysamfund, havde man jord flere steder i sognet.
Mange steder blev dette udskiftet i begyndelsen af 1800tallet, men ikke for Lisbygårdene i Fjaltring, så de havde det meste af jorden langt væk fra gårdene.

S V Lisby var dårligt forsikret ved branden, så situationen så ikke godt ud. De fire gårde blev hurtigt enige om en jordfordeling, så de kunne få jorden samlet tættere på gårdene.
Nogen fik ikke så meget, og andre fik mere. Der var ingen, der kom af med en krone, og de var alle godt tilfredse.

Der blev skiftet sådan, at vores nye gård fik den jord, der lå længst væk, og derved kom den til at ligge midt i den tilhørende jord på Vestermøllevej og kom til at hedde Øster Lisby.

Sønder Vester Lisby
Det er Ane Marie og Søren Lisby der står foran gården. De ejede den fra 1908.
På vognen sidder deres søn Johannes Lisby.