Historien om Fjaltring & Trans

1970erne

Det er jo altid et spørgsmål om, hvornår den nyere historie starter; men vi har valgt, at gøre det fra omkring 1970. Det er der flere grunde til. Fjaltring Trans kommune blev ved kommunalreformen i 1970 en del af Lemvig kommune, og derved mente mange, at nu skulle man gøre noget for ikke at blive glemt og affolket. 

Derfor satte byrådsmedlem Arne Lisby Kjær, Jan Michel, seminarie lektor der i 1971 havde overtaget den nedlagte præstegård og Peder Ruby, tidligere sognerådsformand i Fjaltring Trans sig sammen. Det var i første omgang et initiativudvalg; men resultatet blev, at man dannede Fjaltring Trans Beboerudvalg i 1977 

Der var emner nok at tage fat på, da skolen blev nedlagt i 1972; men overtaget af friskolen. Mejeriet var nedlagt og siden 1968 havde der ikke været nogen præst i sognene. Folk flyttede og der kom ikke nye i stedet.

Men den største trussel var havet, der år efter år åd sig længere og længere ind i sognene. Området syd for Trans til Dybå var blevet sikret med fire høfder fra 1959 – 62; men så var problemet rykket længere syd på. Ved Tuskjær var det tilbagetrukne dige, der blev bygget i 1952, nu også truet.
Jan Michell fik etableret nogle kystsikringsgrupper fra kommuner i Ringkøbing amt, så man stod stærkere i sin argumentation over for staten, - for noget skulle der gøres. 

Det blev derfor besluttet, at bygge et stormflodsdige, der skulde sikre mod en bagskylning til Nissum Fjord og ødelæggelse af Ramme å afvandingsanlægget med tilhørende pumpestation.

Arne Lisby Kjær, Fjaltring fortæller:

Hvem der var initiativtager vides ikke; men Kystinspektoratet og den tidligere sognerådsformand og daværende byrådsmedlem Peder Ruby, var naturligvis godt kendt med problemerne. 

Fredningsplanudvalget, med amtmand Back som formand, var formentlig blevet orienteret om forholdene og Kystinspektoratets tanker om et stormflods dige. 

Befolkningen vidste ikke noget om de fremtidige planer, før lodsejerne vest for Rubyvej og en lige linje derfra over til Tuskærvej, samt lodsejerne i området syd for Tuskærvej og vest for Torsmindevej, der alle var naboer til havdiget, blev inviteret af amtmand Back til et møde i Fjaltring Forsamlingshus.
Her blev der orienteret om opkøb af de omhandlede arealer.
Dette møde blev holdt i 1973, og der blev fremsendt pristilbud til lodsejerne.
Ejerne af Sdr. Sønderby, Tuskjær og Dalgård gjorde opmærksom på, at deres eksistens som landmænd ville være umulige, hvis næsten al tilliggende jord blev solgt fra bygningerne.
Herefter måtte amtmand Back tage en ny forhandlingsrunde med de tre ejere og det bevilligende ministerium.
Ejeren af Nørmark (Kjeldbjergvej 34), hvis bygninger også lå i det opkøbte område, ønskede dog ikke at sælge bygningerne til den tilbudte pris.

Hektarprisen var efter daværende forhold ikke høje; men man købte det areal der var på matrikelkortene, altså det som var på kortet da man sløjfede høfderne syd for høfde Q, uanset at noget af det var opslugt af havet eller dækket med sand.

Betalingen af købet skete i 1974, og herefter byggede Kystinspektoratet stormflodsdiget, der blev anlagt fra havdiget, hvor Torsmindevej svinger mod nordøst længere ind i landet og op til Mårupgårdvej. Her endte man i kote 5, svarende til daværende højde på havdigerne.

Sandet man brugte til anlægget af diget blev hentet med lastbiler fra Nørre Bjerg i Trans.

Området administreres af Skovdistrikt Klosterhede. Herunder hører også den nedlagte redningsstation Tuskjær på Rubyvej.

Siden har man ved hjælp af nye kystsikringsmetoder holdt kysten, så den ikke længere truer baglandet.

De tre gårde der blev berørt af jordkøbet stod nu tilbage. Fjaltring Trans beboerudvalg fik råderet over dem, og i løbet af kort tid flyttede det grønlandske teater fra Holstebro, der senere blev til Tuukkaq Teatret, ind her.  Tuskjær og Sdr. Sønderby blev brugt til lidt af hvert i nogle år, bla.a. bofællesskab. I 1986 overtog Elin Nilsson Tuskjær og opbyggede Kulturcenter Tuskær.

Med tiden flyttede mange kunstnere, kunsthåndværkere og kulturpersonligheder til Fjaltring.
Læs mere om dette på kulturkysten.dk

Sidst i 1990erne

Sidst i 1990erne var man igen ved at være bekymret for, at udviklingen ville gå i stå.
Der kom mange nye ideer, en af dem var, at starte en landsbyhøjskole den første uge i skolernes sommerferie, så kunne folk fra hele landet komme hertil og lære området og lokalbefolkningen at kende. 

Det blev efterhånden en så stor succes, at man manglede overnatning i højskoleugen. Problemet blev løst ved, at man byggede et gæstehus, og fik den optaget i Danhostel kæden.
Allerede et par år efter måtte man udvide, og begge dele kører fortsat med stor succes. Nævnes skal også, at gæstehuset bliver drevet af ulønnede frivillige.

Se mere om Landsbyhøjskolen
Se mere om Fjaltring Gæstehus

.

I september 2009 besøgte Dronningen Kulturcenter Tuskær, her sammen med Elin Nilsson, der har opbygget og drevet Tuskær siden 1986.
I baggrunden ses Tuukkaq Teatret.