Engang lå kirken midt i sognet; men havet har været meget hård ved kysten ud for Fjaltring.
Kirkens skib og kor er bygget midt i 1100-tallet.
Kirkegården har gravsteder omkranset af hvidt stakit som læ for vestenvinden.
Tårnet, der er bygget omkring år 1500, har været lavere og har haft skråtag.
Dets nuværende spir menes at være sat op samtidig med, at skibets korsarm blev bygget lidt før år 1700.
Fjaltring Kirke
Fjaltring Kirkes historie (21 A-4 sider), der er skrevet af Jens Kristian Lings, kan købes hos graveren eller i Fjaltring Købmandsgård for 20 kr.
Her et uddrag:
Murværket ude og inde.
Kirkens skib og kor er bygget midt i
1100-tallet. Kvaderne har mange stenhuggerfelter, hvoraf 18 trekanter dominerer
i antal. Der kan have været endnu flere, idet mange kvadre i tidens løb er
blevet vendt under ommuring. Er stenhuggerfelterne stenmestrenes stempler?
I
skibets nordmur ses udvendigt, hvor de oprindelige to små vinduer sad.
Indvendigt ses kun stedet for det østligste. I korets gavl (bag alteret) er
sporet efter et vindue synligt inde i kirken og i
ydermuren.
Tårnet, der er bygget omkring år 1500, har været lavere
og har haft skråtag. Dets nuværende spir menes at være sat op, samtidig med at
skibets korsarm blev bygget lidt før 1700.
Tårnets nordside er højst
besynderlig ved, at den er bygget op af rå kamp. Vest- og sydsiden har kvadre
forneden og munkesten ovenover. Meget tyder på, at nordsidens kvadre er blevet
anvendt til skibets korsarm.
Inde i korsarmen er ophængt en
mindetavle over Christoffer Rasmussen Lime, der var sognepræst i Fjaltring-Trans
fra 1676-1730, og som sandsynligvis er korsarmens bygmester. Han ligger med sin
familie begravet i et nu tildækket gravkammer under korsarme.
Under
prædikestolen ses resterne af den oprindelige korbue, som blev sløjfet, da
korsarmen blev bygget. Den ene af korbuens kragsten, der begge havde en løve i
relief, er muret ind i kirkens ydermur oppe under taget til højre for
indgangen.
Alteret.
Alterbordet er af kvadre, som er skjult af
et træpanel.
Det trefløjede alterskabs sjældent fine træskærerarbejde er
fra 1450. På fløjene ses figurer af de 12 apostle. I midterfeltet, som er
tredelt, ses til venstre Marias moder, Anna, som på armen bærer Maria, der har
Jesusbarnet på skødet. I midten viser Gudfader den korsfæstede Kristus frem. Til
højre ses den hellige Christophorus med Jesusbarnet på
skulderen.
Træudsmykningen omkring alterskabet er fra
1700-tallet.
Døbefonten.
Den romanske granitfont er den
oprindelige. Dåbsfadet med Marias bebudelse er fra lidt før 1600. Den tunge
fontehats alder er ukendt,
Prædikestolen.
Da prædikestolens
udsmykning er fra senrenæssancen, må den være fra tiden omkring 1600. På stolens
inderside kan læses, at den sidste gennemgribende restaurering fandt sted i
1922.
Epitafiet.
I korsarmen hænger et epitafium fra
1700-tallet. Efter mange års ophold på præstegaardens loft blev det hængt op i
korsarmen i 1998.
Kirkeskibet.
Skibet, der blev hængt op i
1922, er en fregat, som er bygget af Ole Dalgaard (1840–1932). Han var i 1864
orlogsgast på fregatten ”Jylland”.
Kirkegården.
På kirkegården
findes flere gravsten, som er hugget af de tre kunstner-generationer: Thorvald,
Ejgil og Laila Vestergaard.
På de ukendtes grav i kirkegårdens sydlige
ende findes to skulpturer af Laila Vestergaard:”Den døde” og ”Den
sørgende”.
Lidt syd for koret er gravstenen over gårdejer Chresten Madsen
Bjerg, der var far til venstrepolitikeren Chresten Berg. Som sognefoged måtte
Chresten Madsen Bjerg i 1837 foranstalte den sidste henrettelse på Lemvig-egnen.
Det drejede sig om ”Modermorderen”, Laust Poulsen, som umiddelbart efter
henrettelsen og uden ceremoni blev begravet i kirkegårdens nordvestre
hjørne.
Som på alle gamle kirkegårde er utallige grave blevet sløjfet og
glemte. Da f.eks. H.C. Andersen var her i 1859, skrev han i sin dagbog bl.a.:
”På Kirkegaarden i Fjaltring laae en fransk strandet Capitain, Jernkjæderne fra
hans Skib, dannede Rækværk om Graven. En 22aarig strandet Matros laae her, jeg
lagde en Krands paa hans Grav og pyntede den”.