Historien om Fjaltring & Trans

Kirker

Fjaltring Kirke

Engang lå kirken midt i sognet; men havet har været meget hård ved kysten ud for Fjaltring.

Kirkens skib og kor er bygget midt i 1100-tallet.

Kirkegården har gravsteder omkranset af hvidt stakit som læ for vestenvinden.

Tårnet, der er bygget omkring år 1500, har været lavere og har haft skråtag.

Dets nuværende spir menes at være sat op samtidig med, at skibets korsarm blev bygget lidt før år 1700.

Kirkeskib Fjaltring kirke

Fjaltring Kirke


Fjaltring Kirkes historie (21 A-4 sider), der er skrevet af Jens Kristian Lings, kan købes hos graveren eller i Fjaltring Købmandsgård for 20 kr.

Her et uddrag:

Murværket ude og inde.
Kirkens skib og kor er bygget midt i 1100-tallet. Kvaderne har mange stenhuggerfelter, hvoraf 18 trekanter dominerer i antal. Der kan have været endnu flere, idet mange kvadre i tidens løb er blevet vendt under ommuring. Er stenhuggerfelterne stenmestrenes stempler?
I skibets nordmur ses udvendigt, hvor de oprindelige to små vinduer sad. Indvendigt ses kun stedet for det østligste. I korets gavl (bag alteret) er sporet efter et vindue synligt inde i kirken og i ydermuren.

Tårnet, der er bygget omkring år 1500, har været lavere og har haft skråtag. Dets nuværende spir menes at være sat op, samtidig med at skibets korsarm blev bygget lidt før 1700.

Tårnets nordside er højst besynderlig ved, at den er bygget op af rå kamp. Vest- og sydsiden har kvadre forneden og munkesten ovenover. Meget tyder på, at nordsidens kvadre er blevet anvendt til skibets korsarm.

Inde i korsarmen er ophængt en mindetavle over Christoffer Rasmussen Lime, der var sognepræst i Fjaltring-Trans fra 1676-1730, og som sandsynligvis er korsarmens bygmester. Han ligger med sin familie begravet i et nu tildækket gravkammer under korsarme.

Under prædikestolen ses resterne af den oprindelige korbue, som blev sløjfet, da korsarmen blev bygget. Den ene af korbuens kragsten, der begge havde en løve i relief, er muret ind i kirkens ydermur oppe under taget til højre for indgangen.

Alteret.
Alterbordet er af kvadre, som er skjult af et træpanel.

Det trefløjede alterskabs sjældent fine træskærerarbejde er fra 1450. På fløjene ses figurer af de 12 apostle. I midterfeltet, som er tredelt, ses til venstre Marias moder, Anna, som på armen bærer Maria, der har Jesusbarnet på skødet. I midten viser Gudfader den korsfæstede Kristus frem. Til højre ses den hellige Christophorus med Jesusbarnet på skulderen.
Træudsmykningen omkring alterskabet er fra 1700-tallet.

Døbefonten.
Den romanske granitfont er den oprindelige. Dåbsfadet med Marias bebudelse er fra lidt før 1600. Den tunge fontehats alder er ukendt,

Prædikestolen.
Da prædikestolens udsmykning er fra senrenæssancen, må den være fra tiden omkring 1600. På stolens inderside kan læses, at den sidste gennemgribende restaurering fandt sted i 1922.

Epitafiet.
I korsarmen hænger et epitafium fra 1700-tallet. Efter mange års ophold på præstegaardens loft blev det hængt op i korsarmen i 1998.

Kirkeskibet.
Skibet, der blev hængt op i 1922, er en fregat, som er bygget af Ole Dalgaard (1840–1932). Han var i 1864 orlogsgast på fregatten ”Jylland”.

Kirkegården.
På kirkegården findes flere gravsten, som er hugget af de tre kunstner-generationer: Thorvald, Ejgil og Laila Vestergaard.

På de ukendtes grav i kirkegårdens sydlige ende findes to skulpturer af Laila Vestergaard:”Den døde” og ”Den sørgende”.

Lidt syd for koret er gravstenen over gårdejer Chresten Madsen Bjerg, der var far til venstrepolitikeren Chresten Berg. Som sognefoged måtte Chresten Madsen Bjerg i 1837 foranstalte den sidste henrettelse på Lemvig-egnen. Det drejede sig om ”Modermorderen”, Laust Poulsen, som umiddelbart efter henrettelsen og uden ceremoni blev begravet i kirkegårdens nordvestre hjørne.

Som på alle gamle kirkegårde er utallige grave blevet sløjfet og glemte. Da f.eks. H.C. Andersen var her i 1859, skrev han i sin dagbog bl.a.: ”På Kirkegaarden i Fjaltring laae en fransk strandet Capitain, Jernkjæderne fra hans Skib, dannede Rækværk om Graven. En 22aarig strandet Matros laae her, jeg lagde en Krands paa hans Grav og pyntede den”.


© Fjaltring Trans Lokalarkiv