Født den 18. december 1829, i Sdr. Bjerg i Fjaltring
Død den 28. november 1891, København
Dansk politiker, midterfiguren i bondeliberalismens gennembrud efter 1864. Berg var af bondeæt, født i Fjaltring ved Lemvig. Han blev 1859 lærer fra Ranum Seminarium, underviste ti år i Kolding og siden på Bogø. I 1865 blev han indvalgt i Folketinget og var medlem til sin død. Stærkt påvirket af Grundtvigs tanker blev hans store mål folkefriheden i videste betydning. Af forskellige grunde stemte han dog i 1866 for den reviderede grundlov, der indskrænkede den frie valgret, hvilket han siden ofte blev bebrejdet, da Junigrundlovens genindførelse blev Venstres hovedkrav.
Bergs arbejdsevne og hukommelse var legendarisk, og han fremstod som den naturlige leder, da Det Forenede Venstre dannedes i 1870. Som agitator havde han en friskhed og styrke som få andre i dansk politisk historie. Forud for valget i 1872 rejste han mere end 4000 km gennem den danske provins og holdt møder, hvilket medvirkede til, at Venstre vandt flertallet i Folketinget og kunne gøre krav på regeringsmagten.
I de følgende år grundlagde Berg en række dagblade, De Bergske Blade, der blev grundstammen i venstrepressen og talerør for hans kamp for at opnå magten. Bergs lederstatus nåede et højdepunkt i midten af 1870'erne, men han havde ikke samme taktiske sans som Frede Bojsen, der sammen med andre partifæller reagerede mod hans tilbøjelighed til selvrådighed og enetale. Værre var det, at regeringen Estrup var urokkelig over for Bergs stormløb, fordi kongen og administrationen anerkendte Højres fortolkning af Grundlovens bestemmelser. Venstre blev trods flertal i Folketinget sat uden for indflydelse. I 1881-82 lykkedes det dog for Berg at samle Venstre om den såkaldte "visnepolitik", der gik ud på så vidt muligt at obstruere Estrups politik. Bergs position nåede et nyt højdepunkt i 1882-84, i 1883 bl.a ved hans valg til formand for Folketinget.
I 1885 lykkedes det imidlertid regeringen at ramme Berg ved en urimelig retssag, der sendte ham seks måneder i fængsel. Dette svækkede ham; han fik sukkersyge og var i sine sidste år uligevægtig og ubehersket i forholdet til partifællerne. Berg var trods sine iøjnefaldende fejl en storslået personlighed. Han bevarede til det sidste sin vældige popularitet blandt vælgerne og er som den første, der gav den danske bondebevægelse ånd og stemme, en høvdingeskikkelse i partiet Venstres historie.
På Bovbjerg, nord for fyret, er rejst en mindestele for Berg med hans valgsprog indhugget: "Gaa aldrig paa Accord med Uretten".